Som soloselvstændig er email og hjemmeside en af dine ansigter ud ad til. Derfor er det vigtigt, at du gør det så nemt som muligt for dine potentielle kunder at komme i kontakt med dig når de besøger din hjemmeside eller får en mail fra dig.
Derfor bør du ALTID sikre dig at
- Dine emails på hjemmesiden er klikbare links, der nemt og hurtigt gør det muligt at sende en email til dig
- Dine telefon-numre på hjemmesiden er klikbare links, der nemt og hurtigt gør det muligt at ringe til dig.
- Din emailsignatur indholder både klikbar email og telefonlink og ikke “bare” f.eks. er et billede.
- Din adresse, hvis denne er i din emailsignatur eller på din hjemmeside, er et klikbart link til googlemaps så man hurtigt og nemt kan se hvor i landet du befinder dig henne.
- Din hjemmeside-adresse, hvis denne er i din emailsignatur, er et klikbart link til din hjemmeside
Herunder vil jeg vise dig hvordan du laver disse links og nemt og hurtigt hjælper dine potentielle kunder med at krydse den første barrierer der er for at komme i kontakt med dig.
Email links
Emaillinks er links, hvor du skriver mailto: før din email. F.eks. <a href=”mailto:nns@online-it-support.dk”>nns@online-it-support.dk<a>
Telefon links
Et telefonlink er et link, hvor du skriver tel: før dit telefonnummer. F.eks. <a href=”tel:22982212″>22982212</a>
Adresse links
Adresselinks er lidt mere specielle og er ikke helt så nemme at lave. Men dit link skal bare indholde et link til google.com/maps?q=[indsæt din adresse her] f.eks. https://www.google.com/maps?q=Hindbærranken 8,5500 Middelfart
Duksens emailsignatur
Et eksempel på en mailsignatur kunne se ud som vist herunder
Venlig hilsen
Nikolaj Nørup Sostack
Stifter – Online IT Support
Hindbærranken 8, 5500 Middelfart
+45 22 98 22 12
https://www.online-it-support.dk

Nikolaj Nørup Sostack:
Nikolaj er uddannet Ingeniør fra DTU i Lyngby og har +20 års erfaring med IT og udvikling fra små, mellemstore og store virksomheder.
Nikolajs passion er at finde og løse små og store IT udfordringer og at give små og mellemstore virksomheder tryghed i hverdagen omkring deres hjemmeside og email, samt at være den IT person som kan løse alle de IT udfordringer, man som virksomhedsejer måtte støde på.
Du kan læse mere om Nikolaj på www.online-it-support.dk
Har du spørgsmål til netværket?
Kunne du tænke dig at blive kollegial superbruger?
Send en mail og hør nærmere: